Have obelisk
Skrevet tirsdag den 18. februar 2014
Tina ønskede sig en have-obelisk til hendes slyngplanter. Jeg har en ordentlig stak lærketræ liggende, så jeg gik i gang med at skære op, pudse og runde hjørner af med fræseren. Her ligger stakken af pinde til 2 stk. obelisk … samt en afslutningen til toppen (Ja, jeg ved det er et dårligt billede)
Her har jeg indledt samlingen. Jeg har anvendt skruer, der er forsænket i 10 mm huller m.h.p senere at blive ”proppet”. Nærmere herom senere.
Her er jeg ved at gære klar til at montere toppen som er tildannet af et stykke fra en 100 mm lærkestolpe herunder har jeg tildannet to kvadratiske stikker træ som er profilfræset og limet sammen modsat.
Her er toppen monteret. Den ses bedre på de næste billeder.
Efter at jeg havde færdigmonteret blev resultat forelagt fruen som dog ønskede sig 8 lodrette pinde i stedet for de fire jeg havde monteret. Jeg valgte at dekorere pindene i den ene ende. Her ses en jig som jeg anvender når jeg skal tildanne emner med en vinkel som jeg ikke kan opnå på min bordrundsav (den er også rigtig fin, hvis man skal lave bord- eller stoleben)
Herefter en tur i fræseren, lidt ned for omdrejningerne så der ikke kommer brændespor og min Triton fræser klarer resten.
Her ses det færdige resultat … det er vel ok.
Og her alle 8 pinde (4 til hver obelisk)
Her ses det færdige resultat. Nu mangler bare planterne, men det er fruens opgave.
Der er ingen synlige skruer fordi – som tidligere nævnte –¨de er ”proppet”. Her bliver propperne boret ud med et 10 mm prop bor. Der bores ikke helt igennem, for så sidder proppen fast i boret og det er et værer mas at få den ud.
Herefter køres træet en tur igennem bordrundsaven og propperne drysser lige så fint ud.
Herefter en smule lim i hullerne – derefter propper i og et dask af en hammer – og endelig bruges min blå bosh fincutter til at save og pudse det hele fint. Se også adirondack https://www.majorensworkshop.dk/?p=594
Ingen kommentarer endnu