Reparation af havestol
Skrevet søndag den 24. februar 2013
Jeg har det ikke godt med at smide gode ting ud. Vi har nogle gamle helt almindelige havemøbler, som ikke repræsenterer nogen særlig værdi. En af stolene havde fået lidt råd, som det ses her på billedet. De fleste ville have kylet skramlet ud.
Jeg besluttede at levetidsforlænge. Her har jeg adskildt stolen så det rådne stykke kunne tages ud.
Ude i stakken med træ var der stadig en smule mahogni, som blev tildannet efter de samme mål som det gamle.
Så blev “sagerne” dyvlet og limet. De er rigtig gode de her tvinger fra wolfcraft.
Og så er stolen klar til endnu en sæson. Jeg brugte vel sammenlagt 30 min på de reparationen. Godt timelønnen ikke tæller (stolen koster vel ikke mere end et par hundrede fra ny).
Ingen kommentarer endnu